Om Charlotte Tønder

Billedkunstner Charlotte Tønder.

Mit liv med kunsten!

Det konstante i mit liv er kunsten! De sidste 25 år har min passion og omdrejningspunkt været kunsten. Jeg bliver inspireret af alt, hvad jeg møder og oplever på min vej. Derfor er mine billeder ofte også meget forskellige, for mit sindelag er helt afgørende for, hvordan det endelige motiv bliver.

Mine kunder er tit overrasket over, hvor forskellige mine motiver kan være, men jeg kan slet ikke forestille mig at begrænses til blot én genre eller form. Jeg ser det klart som en styrke i min kreativitet, at jeg kan bevæge mig fra det helt abstrakte til det mere figurative og bruge hele farvepaletten.

Mine billeder tager først form, når jeg sidder ved lærredet. Det er typisk for min arbejdsproces, at jeg har en grundidé – et ”grundmotiv”- som jeg arbejder ud fra. Dernæst visker jeg ”grundmotivet” ud. Det udviskede motiv sætter et tilfældigt præg, som jeg udforsker til jeg finder vejen ind i motivet.

Jeg har taget malerkurser i både San Francisco, hvor jeg tidligere har boet i flere år, og i København. Min kunsteriske oase de sidste 10 år, er mit galleri i Rørholmsgade, hvor jeg både fungerer som kunstner og gallerist for en anden dygtig skulptur nemlig Hans Felthaus. Og i periodevis andre kunstnere.  Jeg er en del af Rørholmsgade, kunstnergaden, som er et kunstnerfællesskab med 15 andre kunstnere og gallerier.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.