Åbne Døre Gentofte 2019
Se mit interview med Borgmester Hans Toft
Hvad er konceptet Åbne Døre Gentofte?
Åbne Døre er en sammenslutning af kunstnere i Gentofte Kommune, som i de sidste 23 år har åbnet deres hjem og atelierer for at give kunstinteresserede mulighed for at opleve kunstnerne i deres eget miljø.
Denne event skal ses som en mulighed for at skabe dialog og kontakt mellem kunstnerne og publikum samt købe værker direkte fra dem.. Her træder de besøgende ind i privatatmosfæren, møder kunstneren i øjenhøjde og får en unik oplevelse, samt muligheden for en snak om værkerne uden om de mere etablerede udstillingssteder, hvor værkerne ellers udstilles og sælges.
Få en dejlig oplevelse i lokalområdet i form af visuelle udfordringer i så forskellige udtryk som ekspressive, abstrakte, figurative og underfundige malerier, samt illustration, keramik, glas, tekstil, foto, tegning og mixed media.
Folder fås på de lokale biblioteker omkring første april 2019.
Kunstnerne:
Portrætmaler Lis Kjærgaard, Jægersborg Alle 227, 3. Th
Billedkunstner Gitte Valentiner-Branth, Vangede Bygade 89 (oven på Netto).
Billedkunstner Charlotte Tønder, Fæstevej 3
Billedkunstner Martin Pop, Fuglegårdsvej 2 B
Billedkunstner Marianne Nerving, Springbanen 5-7
Mosaik- og billedkunstner Sara Legind-Hansen, Springbanen 5-7