Hvem er Charlotte Tønder?

Bag Charlotte Tønder 

en kunstverden fyldt med livsglæde, skønne bronzeskulpturer og farvestrålende værker.

Charlotte Tønder har atelier og galleri i hjertet af København på kunstnergaden Rørholmsgade. Galleriet har været hendes kunstneriske oase de sidste 10 år.

I over 25 år har Charlottes passion og omdrejningspunkt været kunsten. Hun bliver inspireret af alt hvad hun møder og oplever på hendes vej, samt hvilket sindelag disse oplevelser efterlader i hende. Derfor kan hendes motiver være meget forskellige, men en rød tråd er der altid i Charlottes værker. Vi finder i hendes værker en sprudlende livsglæde, humor, skønhed og en kærlighed til livet, alt sammen noget man mærker, som en kernedel af hendes eget væsen, når man møder hende.

Charlottes styrke er hendes kreativitet og nysgerrighed. Hun har lysten til at prøve af, til at eksperimentere og kan, efter eget udsagn, slet ikke forestille sig at lade sig begrænse til blot én genre eller form. Hun evner at bevæge sig fra det abstrakte til det mere figurative og bruger gerne hele farvepaletten med en fin sans for farverne.

Charlotte Tønder har taget malekurser i både København og i San Francisco i Californien, hvor hun tidligere har været bosat i en årrække.

I hendes galleri i Rørholmsgade finder man både værker af Charlotte selv, men også værker af andre kunstnere. Charlotte Tønder er dertil en del af Kunstnergaden Rørholmsgade, som er et kunstnerfælleskab med 15 andre kunstnere og gallerier.

Her finder du Charlottes farverige akrylmalerier på lærred i webshoppen.

Her finder du hendes sprudlende alcohol ink malerier.

Og her finder du hendes smukke giclée kunsttryk i højeste kvalitet. Signerede, nummererede og i begrænset oplag.

Charlotte Tønder, kunstner, farver, glæde, abstrakt, skulptur, bronze, maleri
LIVET SOM BRONZESKULPTØR:

For ca 3 års tid siden begyndte Charlotte Tønder at arbejde med skulpturer i bronze.

Charlotte Tønder fortæller: “Jeg fik lyst til at arbejde med et helt andet udtryk og et helt andet materiale, med afsæt i en drøm, hvor jeg drømte om at jeg skulle lave noget, der havde form som en valnød. Jeg fik den idé at jeg ville lave figurer som skulle støbes i bronze, formet af en række forskellige grøntsager. Mange sagde at det ikke kunne lade sig gøre, men det motiverede mig bare endnu mere til at eksperimentere og finde en metode, hvor jeg kunne støbe grøntsagerne direkte i gips, for derefter at kunne bruge cire perdue teknikken til at skabe mine bronzeskulpturer. 

Det har været fantastisk for mig at kaste mig over bronzestøbning. Det er så anderledes på alle måder ikke mindst rent teknisk. Det er en helt anden verden og den er på mange måder meget ubarmhjertig, dels fordi processen rent fysisk er utrolig hård, men også fordi afstøbningen afslører alt ned i mindste detalje. Det er en meget maskulin arbejdsproces, hvor jeg føler at maleriet er mere feminint. Det har åbnet en helt ny dimension i min kunst og har været, og er til stadighed, utroligt inspirerende for mig.

 

Igennem min læreproces har Hans Felthaus været min mentor og læremester. Han har lært mig rigtig mange ting og teknikker, det er jeg utroligt glad for.”

 

Her finder du alle Charlottes skulpturer i webshoppen

Her finder du alle Charlottes skulpturer, som allerede er solgt

Arbejdsprocessen med bronzestøbning:

Det er et omfattende arbejde, at støbe bronze, men Charlotte Tønder elsker det.  

I videoen herunder får man et lille indblik i det betydelige arbejde, som det er at støbe bronze efter cire perdue (tabt voks) metoden.

Man ser her alle de spændende processer, der er fra start til slut, fra modellen formes til en skulptur med voks, til den sidste afsluttende proces med at slibe bronzen.

                                             Ildsjælen Charlotte Tønder.

                                                                    Charlotte Tønder er, udover sine egne kunstneriske projekter, også engageret

                                                              i at løfte andre kunstnere og andre mennesker gennem kunst og kunstprojekter. 

 
Kunst i kirker.

Af mange forskellige projekter, kan specielt nævnes den årlige event Kunst i kirker i Gentofte, som foreløbigt har fundet sted i 3 år. Charlotte Tønder er initiativtager og løftet denne kæmpe koordineringsopgave på eventet, der har krævet mange måneders forberedelse. Der er gjort meget ud af at nøje udvælge og invitere dygtige og spændende kunstnere, så alle, der kommer til udstillingen, kan få en særlig oplevelse. Det første år allierede hun sig med kunstner Martin Pop, og i 2021 og 2022 allierede hun sig med Gallerist Helle Borre fra Galleri kbh kunst.

Kunst i kirker er desuden støttet af Gentofte Kommunes kulturpulje og Gentofte Provsti.

 
Nødhjælpskunst på sjælsmark med røde kors.

Et andet hjertefyldt og meningsgivende projekt, hun har været en del af, og som absolut er værd at nævne, var nødhjælpskunst på Sjælsmark tilbage i 2019.

Fire kunstnere gik sammen for at skabe mere livsglæde for børnene på Sjælsmark – Charlotte Tønder, Jeanette Uldall, Camilla og Jakob Ingvorsen. De oprettede gruppen Nødhjælpskunst og tog hver tirsdag eftermiddag til udrejsecentret med pensler, maling og lærreder under armen. Sammen med flygtningebørnene malede de væggene, så der kom lidt glæde og kunst på Sjælsmark. 

Jakob Ingvorsen har meget fint beskrevet forløbet på hans hjemmeside he

Udstillinger

Charlotte Tønder har mange udstillinger bag sig.

Ikke mindst kan nævnes over 130 forskellige kunstforeninger gennem årene.

Se her mere om udstillinger i kunstforeninger.

Af andre udstillinger og events kan nævnes:

Åbne døre Gentofte 2019

Copenhagen art space 2019 

Svenske villa Bernstorffsparken 2015

Andre særudstillinger

Kunstprojekt “Hudløs ærlig”

 

Er du eller din kunstforening interesserede i at udstille Charlotte Tønders kunst, så kontakt endelig Charlotte for en nærmere aftale.

 

 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.