Skulptør
SKULPTØR Charlotte Tønder.
Mit liv som bronzeskulptør.
Det maskuline bronzeudtryk versus det mere feminine penselstrøg.
i 2019 blev jeg skulptør. Jeg fik jeg lyst til at arbejde med et helt andet udtryk og et helt andet materiale. Med et spædt afsæt i en drøm, hvor jeg drømte, at jeg skulle lave noget, der havde form som en valnød, fik jeg en idé om at støbe figurer i bronze, formet som en række forskellige grøntsager.
De sagde, det ikke kunne lade sig gøre.
Det har været fantastisk for mig, at kaste mig over bronzestøbning. Det er så anderledes på alle måder. Ikke mindst rent teknisk. Folk mente ikke, at man kunne støbe rigtige grøntsager direkte i gips, og det motiverede mig bare endnu mere til at eksperimentere. En helt anden verden åbnede sig for mig, da jeg pludselig stod og lavede noget, der dels er ret ubarmhjertigt, fordi støbningen afslører alt ned i mindste detalje, dels er fysisk hårdt på en helt anden måde end maleriet. Jeg synes, at det bryder med maleriets feminine arbejdsproces og udtryksform. Det har været enormt inspirerende, og har åbnet for en ny dimension i min kunst.
Se gerne min video med hele arbejdsprocessen herunder.
Hans Felthaus har været min mentor og lærermester, og lært mig rigtige mange ting, som jeg er uhyre glad for.
VIDEO AF BRONZEPROCESSEN.
Det er et omfattende arbejde at støbe bronze, og jeg elsker det.
I min video viser jeg det betydelige arbejde, som det er at støbe bronze efter cire perdue (tabt voks) metoden.
Jeg viser her alle de spændende delprocesser, der er fra start til slut, fra min model formes til en skulptur med voks, til den sidste afsluttende proces med at slibe bronzen.